Hvad er Natural Movement?

Natural Movement er en træningsform, som handler om at bruge menneskets urbevægelser: Kravle, løbe, springe, hoppe, klatre, kaste, gribe, svømme, trække, skubbe, slå og bryde. Det handler om at blive bedre til hvad mennesket har gjordt i tusinder af år.


Natural Movement er baseret på den overordnede praksis af naturlige menneskelige bevægelsesfærdigheder. Det har rødder i “La Methode Naturelle” af GEORGE HERBERT og blev gjordt populært af Erwan Le Corre allerede i 2008 med videoen “The workout the world forgot” , det var den video som vækkede min interesse!

Sideløbende med Movnat-systemet har vi Rafe Kelley med Evolve Move Play, som begge har som primære mål at gøre os bedre til at bevæge os som mennesker og genvinde evnen til at bevæge sig med ynde over græs, klipper og træer, lege med stave og sten, samt at tumle med andre gennem dans og kamp.

Sidst, Natural Movement er også en opmærksomhedspraksis, der vægter bevidsthed, kropslig forbindelse, samt en forbindelse med naturen og respekten for den. I en nøddeskal bidrager natural movement til selvrealisering af mennesker, så de kan nyde en større livskvalitet.

Sådan kommer du i gang

Naturlig Træning/Natural Movement er stadig nyt i Danmark, men vi er en lille flok undervisere i Danmark der kan sætte dig i gang gennem kurser og workshops:

Kurserne vil ruste dig til selv at fortsætte træningen – alene eller i selskab med andre.